lørdag den 11. august 2018

Går dit smartphone-forbrug ud over dine børn?

At være sammen uden at være nærværende. Foto: Colourbox.

Du kender det sikkert fra morgentoget og -bussen, ved busstoppesteder, på restauranter, i skolen og mange andre steder. Det, at vi benytter ethvert ledigt øjeblik til at SMS'e, gå på Facebook, Snapchat, Instagram, e-mail, læse nyheder eller spille på smartphonen. 

Vi er blevet afhængige af vores smartphone; den er blevet en del af os; vi føler os handicappede, hvis vi ikke har den med os. Vi går ikke længere og keder os, fordi vi undgår kedsomhed ved at gribe ud efter smartphonen.

Men ofte griber vi den også, når vi er sammen med venner og familie. Forældre foretrækker ofte at stirre på smartphonen fremfor at være nærværende over for deres børn. Børn må nu konkurrere med smartphonen om deres opmærksomhed. 

I denne video fra tv-kanalen ABC News i Australien kan du på engelsk se og høre børns reaktion på mor og fars (ofte overdrevne) brug af mobiltelefonen.
Bemærk: Videoklippet er på engelsk. Vil du have det på dansk? Det kan du få ved først at slå automatisk transskribering til engelske undertekster til. Det sker ved at klikke på CC-symbolet på YouTube-afspilleren. Derefter kan du slå danske undertekster til ved at klikke på tandhjulet i videoafspilleren: ⚙️ > Undertekster > Automatisk oversættelse > Dansk. Er underteksterne ikke tydelige nok? Du kan gøre dem større, ændre deres farve samt gennemsigtighed for undertekstblokken. Endvidere kan du sænke videoens afspilningshastighed, så du nemmere kan forstå, hvad der bliver sagt.

Baby kan ikke lide, at far benytter smartphonen.

Se en liste af videoer med babyer, der "stjæler" mors mobiltelefon. Man kan opfatte barnet som uartigt – eller at barnet ved at tage telefonen selv får opmærksomhed! Se videolisten her.

Du kan læse mere om den måske uheldige virkning af smartphones og sociale medier for os alle sammen i min bog "Bliv sikker på nettet - PC- og onlinesikkerhed" på disse sider:

Side 253-272: Kapitel 21 - Sociale medier
Side 273-278: Hvordan påvirker sociale medier os så?
Side 278: Nedgang i ungdomskriminaliteten som følge af smartphones

Links til engelsksprogede artikler om smartphones, forældre og børn:
Med venlig hilsen

Lars Laursen, forfatter til bogen "Bliv sikker på nettet - PC- og onlinesikkerhed". 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar