fredag den 4. januar 2019

Bitcoin har 10-års jubilæum

Den 3. januar 2019 var det 10 år siden den første blok i kryptovalutaen bitcoins blokkæde blev skabt: 3. januar 2009. Bitcoin var tiltænkt at skulle være en digital valuta, der er uafhængig af nationalbanker og i det hele taget banker – for ejeren af bitcoin skulle selv være en bank i lille format. Grunden til dette skal søges i, at stifterne af digitale valutaer mener, at det traditionelle bankvæsen er korrupt.

Korrupte banker?

Du kan selv bedømme det ud fra de seneste sager i Danmark med hvidvask af penge, ulovlig refusion af udbytteskat fra skatteborgere i EU, og den tidligere finanskrise, hvor banker solgte f.eks. scandinotes-værdipapirer til almindelige bankkunder, selvom det er noget, som kun avancerede investorer har mulighed for at overskue – med tab af deres investering til følge, fordi ”bankrådgiverne” først og fremmest var blevet til sælgere – uden at gøre opmærksom på dette forhold

I USA blev de såkaldte subprime-lån solgt til investorer med fuldstændigt overvurderede ratings, som kreditvurderingsbureauerne mod passende betaling foretog, hvilket gjorde, at finanskrisen ramte USA hårdt, da det endeligt blev klart, hvad de faktisk var værd. Det amerikanske finansforsikringsselskab Lehmann Brothers gik ned på det og de amerikanske skatteydere måtte punge ud for at finanssektoren kunne overleve - uden at få deres hårdt tjente penge tilbage i samfundets kasse. Kort sagt, i bankverdenen råder grådigheden på bekostning af samfundssind og et ærligt og troværdigt forhold til kunderne.

Kursudviklingen for bitcoin siden sin indførelse 3. januar 2009 til 3. januar 2019.
Kilde: www.blockchain.com.
Kuren mod dette skulle være bitcoin, som opbygger et tillidssystem matematisk mellem alle uafhængige udvindere af bitcoin – for de udvindes efter en matematisk algoritme. Det minder meget om guldgraveri. Hovedbogen, hvor alle transaktioner i bitcoin står noteret i en såkaldt blokkæde, er opbygget således, at hvis nogen i systemet snyder, så virker bitcoin-systemet slet ikke mere. Derfor kan forsøg på snyd afvises. Det første halvandet år af bitcoins levetid var 1 bitcoin $0 værd. Men ligeså stille begyndte den at få værdi i andre valutaer. Den 22. august 2010 var 1 bitcoin $0,066 værd; den 31. december 2011 var den steget til $4,995, og den 2. december 2013 nåede den et foreløbigt højdepunkt på $992. Efter et længere tilløb blev der stor hype omkring bitcoin, og den blev anvendt som investeringsobjekt – lidt ligesom guld. Den kulminerede med sin hidtil højeste kurs den 17. december 2017 på $19.290. Herefter crashede valutaen. Den 3. januar 2019 var den faldet til $3.866 – en femtedel af dens højeste kurs.

Accepten af kryptovalutaer

I bankverdenen har bitcoin og andre kryptovalutaer været ildesete bl.a. pga. de store fluktuationer i kursen, at der ikke synes at være nogen ægte værdi, der bakkede bitcoin op, men måske også fordi de kan være en trussel mod bankvæsenet i det hele taget – for hvis privatpersoner og firmaer selv kan være banker, hvem behøver så traditionelle banker?

Flere lande – bl.a. Venezuela og Sverige – arbejder på at skabe elektroniske valutaer efter blokkædeprincippet. Blokkædeprincippet har i øvrigt vist sig at kunne benyttes som et tillidsskabende element i mange andre former for transaktioner, hvor man ikke ellers helt har kunnet stole på de involverede parter.   

Bitcoin og kriminalitet

En grund til, at bitcoin ofte associeres med kriminalitet, er, at brugerne af valutaen kan være anonyme i modsætning til det traditionelle banksystem. Bitcoin benyttes ofte som betalingsmiddel i ransomware (pengeafpresningssoftware), som har raseret verden i større stil de seneste år. Det benyttes også som betalingsmiddel i netbutikker på det mørke net, der sælger narko eller våben til levering med postvæsenet.

Da bitcoin har oplevet en så voldsom kursudvikling, er kriminelle også blevet opsat på at stjæle bitcoin. Bitcoin-børser, som er virksomheder, hvor købere og sælgere af bitcoin mødes for at veksle dem til og fra traditionelle valutaer, har flere gange oplevet at få stjålet bitcoin for mange millioner kroner. Og pga. den måde bitcoin-systemet fungerer med anonymitet, kan det være svært at følge disse bitcoins videre fordeling ud til bitcoin-tegnebøger, som er de konti, der opbevarer bitcoin. Der har været eksempler på bitcoin-børser, der er gået bankerot pga. faldende kurser på bitcoin. Dermed har de, der havde bitcoin-konti hos dem, mistet deres penge i bitcoin.  

Endvidere findes der malware i mange varianter, som når de er installeret på den intetanende brugers pc, benytter denne til at udvinde bitcoin. Så der skabes et stort decentralt netværk at computere, der bruger masser af strøm på at skaffe penge via udvundne bitcoin til bagmændene. Disse netværk kaldes for botnet og den enkelte bot i netværket kan kaldes en "zombie", som en udenforstående har taget kontrollen over. 

Hvorfor bruges så store ressourcer på udvindingen?

Pga. den voldsomme stigning i bitcoins valutakurs har stadigt flere privatpersoner såvel som firmaer startet udvinding af bitcoin med store haller fyldt med computere og specialudviklet hardware til udvinding af bitcoin. Dette skyldes, at udvinderne skal forsøge at lukke en blok i blokkæden ved at finde en bestemt beregnet såkaldt hash-værdi (hash har her ikke noget med det euforiserende stof af samme navn at gøre) med en bestemt egenskab. Gør udvinderen det, får denne et antal bitcoin til den aktuelle kurs – f.eks. 12,5 bitcoin. Dette finansierer, sammen med gebyrer på bitcoin-transaktioner, driften og dermed elektricitetsforbruget for udvinderne.  

Bitcoin kan ikke længere i så stort et omfang benyttes som almindeligt betalingsmiddel, bl.a. pga. den faldende bitcoin-kurs og dermed det større gebyr på en bitcoin-transaktion. Flere netbutikker er pga. de store gebyrer ved veksling af bitcoin holdt op med at tage imod valutaen. En følge af dette er at valutaen ikke længere i samme omfang kan benyttes som gængs betalingsmiddel. Dermed bevæger bitcoin sig henimod en guldlignende status, hvor den hovedsageligt fungerer som et investeringsobjekt.
Udviklingen i det anslåede energiforbrug til udvinding af bitcoin på verdensplan – målt i terawatttimer. Den fuldt optrukne kurve viser det vurderede forbrug, mens den prikkede kurve viser det mindst anslåede energiforbrug. Kilde: digiconomist.net.

Elektricitetsforbruget for bitcoin

Apropos elektricitetsforbruget for verdens samlede udvindere af bitcoin – i en årrække har den været stadigt stigende. I 2018 steg det med 11 % om måneden. På sit højeste var det på 0,34 % af verdens samlede elektricitetsforbrug – svarende til Filippinernes 104 millioner indbyggeres samlede elektricitetsforbrug – det 12. største land i verden målt på indbyggertal. Det er faldet nu, idet det er blevet mindre attraktivt at udvinde bitcoin, så det nu svarer til et mindre land som Irak og 0,20 % af verdens samlede elektricitetsforbrug. Det er fortsat mindre end det samlede energiforbrug for flytrafikken i verden, der er på 2-3 % af verdens samlede energiforbrug. Bitcoin-udvindingen er søgt mod lande, hvor energi er billig. Det er f.eks. Kina.

Der har været en stigende bekymring over bitcoin-sektorens store CO2-aftryk på verden. Hvis kursudviklingen for bitcoin havde fortsat sin himmelflugt, ville endnu flere virksomheder have satset på at udvinde bitcoin med et stadigt stigende månedligt energiforbrug til følge – f.eks. med en stigning på 5 % om måneden. Det er en stigning på 80 % på et år. På fem år vil det give en stigningsfaktor på 18,7 og dermed ville energiforbruget til udvinding gå fra 0,34 % til 6,4 % af verdens samlede energiforbrug.

Du kan også sammenligne bitcoins energiforbrug med vores alle sammens strømforbrug til hjemmets internetforbundne apparater: I en fagfællevurderet undersøgelse fra 2016 fandt Andrae, der er ansat hos den kinesiske mobiltelefonproducent Huawei, at uden dramatiske forbedringer i effektiviteten, kommer informations- og kommunikationsteknologiindustrien til at bruge hele 20 % af al elektricitet i verden og udsende op mod 5,5 % af verdens CO2 i 2025. Det vil være mere end noget land bortset fra USA, Kina og Indien. 

Hvis du vil vide mere

Du kan læse mere om bitcoin, hvordan blokkædeprincippet fungerer, og kriminalitet, der involverer bitcoin, i min bog ”Bliv sikker på nettet”:

Side 90-100: Formål: Udvinding eller tyveri af bitcoin
Side 91-92: Hvordan bitcoin udvindes
Side 92-94: Stigende energiforbrug ved bitcoin-transaktioner
Side 94-95: Bitcoin er blevet til to valutaer i 2017
Side 96-97: Andre digitale valutaer med blockchain
Side 98: Digitale valutaer som investering
Side 98: ICO – Initial Coin Offering
Side 99-100: Dansk gennembrud: Narkohandlere kan ikke længere gemme sig bag bitcoin

Med venlig hilsen

Lars Laursen, forfatter til bogen ”Bliv sikker på nettet”.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar