torsdag den 27. december 2018

Myndigheders anmodninger om udlevering af brugerdata fra store IT-selskaber

I min bog er der et længere kapitel om digitalt selvforsvar. Her kan du finde oplysninger om, hvad de store IT-selskaber som Apple, Microsoft, Google og Facebook gemmer af personlige oplysninger om dig. Det vil måske forskrække dig, hvor meget de egentligt ved om dig. 

De har dine brugerkontooplysninger, som identificerer dine elektroniske internetkapable apparater, dit navn, adresse, e-mailadresse, login-tidspunkter med registrering af IP-adressen, backup af dine fotos, e-mails, kontaktpersoner, adgangskoder til både internettjenester og trådløse netværk og lokationsdata over hvor du har været.  

Du kan også i bogen finde oplysninger om, hvordan du minimerer denne indsamling af oplysninger, og hvordan du kan anonymisere dig på nettet.

Politi- og efterretningsmyndigheder verden over kan have brug for at få brugerkontooplysninger fra e-mailtjenester og styresystemleverandører. I en årrække har Apple, Microsoft, Google og Facebook leveret sådanne oplysninger på anmodning. I de fleste tilfælde giver disse selskaber oplysningerne videre.

Anmodninger fra politimyndigheder

To gange om året publiceres antallet af juridiske anmodninger om kundedata, som disse selskaber modtager fra politimyndigheder verden over. Mens disse rapporter kun dækker politimyndighedernes anmodninger, følger selskaberne de samme principper for at reagere på (efterretnings)myndigheders anmodninger om kundedata.

Anmodninger om kundedata

Myndighedernes anmodninger om kundedata skal opfylde gældende amerikanske love. En stævning eller tilsvarende i det pågældende land kan anmode om ikke-indholdsdata, og en retskendelse, ransagningskendelse eller tilsvarende kræves for indholdsdata.

Ikke-indholdsdata er navn, adresse, e-mailadresse, ip-adresse, enhedsoplysninger, registreringsoplysninger om Google- eller YouTube-konti samt tidligere login-IP-adresser og tilknyttede tidsstempler. Indholdsdata kan være e-mails, iCloud/Google Drev-indhold såsom lagrede fotos, backupper, kontakter og kalenderdata. Det kan også være lokationsdata, søgninger, og hvad du klikkede på.

Selskaberne kræver ofte, at en udenlandsk stats henvendelse skal ske via en amerikansk domstol. Selskaberne forbeholder sig desuden ret til at kræve dokumentation for kravet, og at det ikke er for bredt. En grund til at afvise et krav kan være, at selskabet ikke har oplysninger om en brugerkonto, eller at det ikke er dokumenteret godt nok. 

En grund til, at selskaberne udleverer oplysninger om brugerne til myndigheder over hele verden, er bl.a. for at forhindre, at disse installerer bagdøre og andre former for malware i IT-firmaernes datacentre til at udtrække data om personer, de efterforsker. Så hellere gøre det frivilligt. 

Du kan læse hvert selskabs egen såkaldte transparensrapport om disse anmodninger fra politimyndigheder her:

Antallet af anmodninger fra hele verden i perioden januar til juni 2018

I rapporterne fra de tre selskaber oplyses tal for både hele verden, regioner og enkeltlande. Du kan herunder se tallene for antallet af anmodninger fra hele verden til selskaberne.

Selskab
Antal anmodninger
Antal brugerkonti
Godkendte anmodninger
Apple
32.342
163.823
80 %
Microsoft
23.222
46.488
84 %
Google
57.868
126.581
67 %
Facebook
69.000
115.000
74 %
I alt:
182.432
451.892
74 %


Antallet af anmodninger fra Danmark i perioden januar til juni 2018

Her ser du kun tallene for Danmark.

Selskab
Antal anmodninger
Antal brugerkonti
Godkendte anmodninger
Apple
84
133
82 %
Microsoft
48
72
73 %
Google
28
27
29 %
Facebook
52
87
60 %
I alt:
212
319
68 %


Få mere at vide

Du kan læse mere om emnet Digitalt Selvforsvar i bogen ”Bliv sikker på nettet”:

Side 409-430: Digitalt selvforsvar
Side 411: Anonymisering af søgninger på nettet
Side 412-415: Brugervenlighed, dit privatliv og store it-firmaers dataindsamling
Side 420-421: Midler til digitalt selvforsvar
Side 423-424: VPN – Virtual Private Network – slør hvem og hvor du er

Med venlig hilsen

Lars Laursen, forfatter til bogen ”Bliv sikker på nettet”.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar