onsdag den 13. februar 2019

Lytter telefonen med?


Mange mennesker har haft besynderlige oplevelser med deres telefon med målrettede reklamer. Det kan du læse om herunder. Du får også at vide, hvordan du slår mikrofonen fra i apps.

Der findes mennesker der vil elske, at personerne omkring dem kunne gætte sig til deres behov og opfylde dem. Det gælder børn, som har forældre, der lytter til dem og giver dem det, de gerne vil have. Det gælder også i parforholdet, hvor især den ene part synes, at partneren da skal være i stand til at gætte hendes behov, uden at hun direkte skal bede ham om det. Nogle mennesker har faktisk veludviklede intuitive evner i den retning.

I vores nye digitale verden synes sådan noget også at være ved at ske. Har du oplevet, at du har talt med din familie, venner eller kolleger om noget, og så minsandten vises der kort tid efter reklamer for det på din pc eller telefon, på Facebook, Instagram eller via Google-annoncer på hjemmesider? Du har ikke engang søgt efter produktet – alligevel dukker der reklamer op for det.

Mange mennesker har oplevet noget sådant. Der er dem, der mistænker, at deres smartphone analyserer talen i rummet og sender meddelelser til de store annonceudbydere om dine og dine nærmestes interesser og samtaleemner.  

Du har måske oplevet, at det sker, når du har talt om forskellige emner på bestemte adresser, emner der omfatter produkter, som der (timer) senere dukker annoncer op relateret til dem på din eller din kærestes/ægtefælles pc, smartphone eller digitale højttalerassistent?

Mange apps på en smartphone har fået adgang til at benytte mikrofonen, uden at du har fået at vide til hvad. Kan det være, at telefonen lytter med og sender den digitaliserede tale til analyse over Internettet uden din viden? Sendes dine GPS-koordinater med, så datacentret med kunstig intelligens kan afgøre hvor du er, hvilken stilling du har, og hvad du taler om på arbejdet eller privatlivet, så der kan sendes målrettede reklamer til dig?

Apples Siri og Google Assistent, der begge forstår dansk, lytter måske med, selvom både Apple og Google hævder, at de kun lytter, når der bliver sagt ”Hej, Siri!” eller ”Ok, Google!” Ellers smider de det optagne væk.

I januar 2019 hørte vi om en dreng i USA, der havde opdaget, at man kunne høre de andre deltagere i et gruppeopkald på Apples Facetime, uden at disse havde løftet røret på telefonen. Det var nok en fejl, eller var det? Apple var et stykke tid om at reagere på meldinger om dette, før de sendte en opdatering ud, der lukkede for denne mulighed for aflytning.

Hvis det ikke er Apple, Google, Microsoft eller Amazon, der aflytter samtalen i rummet via telefonen, pc’en eller smarthøjttaleren, hvem gør så? Kan det være apps, der har ret til at benytte apparatets mikrofon? Kan det være, at udbydere af gratis apps lytter med, når de er åbne, og sender talen til analyse via Internettet til datacentre - og måske kun, når apparatet er tilsluttet Wi-Fi, så dataforbruget ikke kan ses? Dermed kan de store annoncetjenester tilbyde yderst målrettede reklamer. Dette kan være firmaerne bag de gratis apps’ mulighed for at tjene penge.

Man kan slå appsenes ret til at bruge mikrofonen fra - men så virker appsene ofte ikke mere.

TV-apparatet lytter også med. Der sendes oplysninger, om hvad der ses via dens apps, til en tredjepart - f.eks. et annoncefirma med verdensomspændende visning af annoncer via Internettet. LG fladskærms-tv-apparater gør dette. Du kan slet ikke benytte fladskærmen uden at sige ja til dette. Andre fabrikater af fladskærme gør muligvis det samme.

Nogle mennesker synes, at det er praktisk at få vist annoncer for ting, de faktisk interesserer sig for, fremfor annoncer, der ingen betydning har i deres liv. Andre gisper over, hvor meget store IT-firmaer ved om dem, og finder det skræmmende.

Der er et nyt ord, der beskriver dette: overvågningskapitalisme. Hvis store annoncetjenester målretter reklamer til os på grundlag af aflyttede samtaler, så er det en større privatlivsbekymring. Spørgsmålet er om firmaerne har omtalt denne aflytning i de licensaftaler, som brugerne accepterer – ofte uden at læse dem igennem, fordi de overvældes af de rigtigt mange sider tekst. Det kan være et brud på EU's nye persondataforordning fra 2018.

Der er uenighed blandt eksperterne, om det er tilfældigt, at der dukker reklamer op for det, man lige har talt om, for de store IT-firmaer afviser at aflytte dine apparater. Men hvem er det så?

Efter whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer af NSAs elektroniske aflytning, klistrer mange nu et stykke uigennemsigtigt tape for kameraet på pc’en. Men hvor mange kan dække mikrofonhullet til, så computeren intet kan høre?

Læsernes beretninger: Det er lidt ”creepy”

Jyllands-Posten bad forleden brugerne på avisens Facebook-profil om at komme med deres beretninger om mulige telefonaflytninger og målrettede reklamer. Det fik overvældende respons.

Blandt dem, der henvendte sig på Jyllands-Postens opslag, var Daniel Zachariasen fra Holbæk. Han og kammeraten Sebastian Aabech arbejdede indtil for nylig som sælgere i en Telia-butik og undrede sig over, at de dagligt fik reklamer for noget, som de havde talt om. Derfor aftalte de at lave en test. De skulle tale om fem emner, mens de havde telefonerne i nærheden, og en app som f.eks. Instagram skulle være åben. De måtte ikke søge på emnerne.

Det første emne var Ben&Jerry-is. De snakkede om Ben&Jerry hele dagen, hvorefter en reklame for isen dukkede op. Dagen efter nyt emne: Coca-Cola, hvilket udløste en annonce for en konkurrence om Coca-Cola på Facebook. De følgende tre dage var emnerne Weber-grill, Legoland og Samsung-smartwatch. I alle tre tilfælde resulterede snakken mellem de to venner i annoncer.

Her er nogle af bidragene ud af de flere hundrede fra Jyllands-Postens Facebook-opslag:
”Jeg havde besluttet mig for at stoppe med at ryge og havde snakket med min kone om, at jeg vil prøve nikotintyggegummi for at afhjælpe trangen. Jeg havde hverken søgt på nettet om rygestop eller nikotintyggegummi, og pludselig begyndte Nicorette-reklamer at poppe op i mit newsfeed på Instagram og Facebook.”
– Thorbjørn Lund Kubel
”Jeg har oplevet det mange gange. Seneste tilfælde var, da jeg talte med min mor om en Kärcher-gulvvasker, som min mor havde købt. Den eksakte model, vi talte om, dukkede op i en reklame på Facebook samme dag. Jeg har hørt noget om, at man kan slå “aflytningen” fra, jeg ved dog ikke hvordan.”
– Line Dahl
”Altså, det er jo ikke noget nyt overhovedet. Det er sådan, det er at være online i 2019. Det kan da godt være, at teknologien lytter med, men altså helt ærligt! Adblock på pc. Så er den fikset.”
– Simon Fur Petersen
”Det har jeg oplevet mange gange. De første gange var det meget underligt, og jeg turde næsten ikke fortælle det til nogen, tænkte, at de troede jeg var helt fra den. Det er også sket fra Messenger, og der kommer også reklamer på FB.”
– Charlotte Bundgaard
”Min kæreste og jeg snakkede om at tage på ferie, og vores Facebook mv. var pludselig fyldt med rejsesider! Har oplevet det flere gange.”
– Pernille Josephine Nørskov
”Mine søstre og jeg opdagede det allerede for et par år tilbage, da vi havde snakket om Ikea-møbler hele dagen, hvorefter alles iPhone og Facebook/Google/Instagram-reklamer var Ikea. Efterfølgende prøvede jeg også at være på en golfbane på Fyn (ikke noget, jeg gør så tit, hvis man kan sige det sådan ;)) Da jeg kom hjem, viste Google og Facebook mig reklamer for golftimer i mit nærområde på min computer. Føj, det er klamt, men der er nok desværre ikke så meget at gøre ved det.”
– Nanna Lassen
”Jeg har prøvet, at jeg måske leder efter ting og sager på nettet på min telefon – hvorefter min kæreste så begynder at få reklamer for netop det søgte på hendes telefon. Det synes vi er lidt creepy.”
– Jesper Lausten Jensen
”Sad til jul og talte om, hvor lækkert det kunne være at komme en tur til Afrika. Det har jeg altid drømt om. Vi snakkede vel om det i en 10 min. tid. Da jeg gik på Facebook en time efter, kom der reklamer for ferier til Tanzania.”
– Thomas Nielsen
”Jeg har prøvet flere gange nu at blive præsenteret for reklamer uden at have søgt efter noget inden for emnet. Det var helt tydeligt, da jeg i starten af mit forhold til min kæreste slet ikke interesserede mig for biler. Han taler en hel del om biler, særligt sin BMW, og meget hurtigt fik jeg sponsorerede opslag fra BMW i mit facebookfeed og på Instagram. Jeg havde på det tidspunkt aldrig søgt på BMW. Tidligere har jeg besøgt et hjem, hvor ejeren er meget glad for heste for et par timer senere at se reklamer på min telefon for rideudstyr og hestepleje – og jeg har INGEN dyr! I det sidste tilfælde havde jeg ikke brugt min telefon eller brugt hjemmets wi-fi.”
– Emma Kejser
”For en uges tid siden sad jeg i bilen med en kollega og snakkede om computerspil, som man spillede som barn. Jeg nævnte ”Roller Coaster Tycoon” – senere var den på mit Facebook-newsfeed. Jeg fandt det yderst skræmmende, eftersom jeg ikke “googlede” noget eller skrev titlen nogen steder på min telefon. Og det spil er ikke ligefrem noget, der er populært mere.”
– Camilla Uglebæk-Plum
”Jeg har oplevet nøjagtigt det, I beskriver, og har talt med flere af mine venner om det. Det var en skræmmende oplevelse. Samtalen drejede sig om Mercedes og Rolls Royce, og samme aften blev jeg præsenteret for reklamer fra Bilbasen om Rolls Royce og Mercedes. Jeg slettede mine cookies på telefonen og har ikke oplevet det siden.”
– Alexander Glud

Andre kilder om aflytning af telefonen til målretning af reklamer

Danske Jyllands-Posten har skrevet en glimrende artikel (kræver abonnement) om emnet.

En anden artikel (kræver abonnement) i Jyllands-Posten om aflytning via smarthøjttalere.

Den amerikanske TV-station CBS har både et videoindslag og en artikel om fænomenet.  

Se også disse YouTube-videoer: Is Google always listening: Live Test og Is Google always listening to you: Live Test Reveals the Truth

Læs en grundig artikel om overvågningskapitalisme i den engelskesprogede avis The Guardian.

Sådan slår du brug af mikrofon fra på iPhone, Android og Windows 10

Du har måske engang downloadet en gratis app til at tænde lampen på bagsiden af telefonen. Denne krævede mærkeligt nok adgang til både kamera, mikrofon og kontakter på telefonen, selvom den kun skulle bruges som lommelampe i mørket. 

Måske er du interesseret i, hvordan mikrofonadgangen slås fra? Hvis du gør det, virker appen måske ikke mere. 

·       Hvis du har en iPhone: Gå i Indstillinger, søg på ”mikrofon” – her kan du se, hvilke apps der har adgang til din mikrofon.
·       Hvis du har en Android-telefon: Gå i Indstillinger, vælg Applikationer og Application Manager – her kan du se, hvilke apps der har adgang til din mikrofon.
·       I Facebook: Klik på Mere i øverste højre hjørne. Vælg Tilladelser og Slå mikrofonen fra.
·       I Windows 10: Gå til Indstillinger > Beskyttelse af personlige oplysninger. Under Apptilladelser findes Mikrofon. Her kan du slå mikrofonadgang til og fra for de enkelte apps.

Hvis du vil vide mere

Forfatteren til bogen Bliv sikker på nettet” skriver en del om overvågningen af os alle på nettet, digitalt selvforsvar, farerne ved Facebook og andre sociale medier:

Side 251-276: Sociale medier
Side 271-276: Hvordan påvirker sociale medier os så?
Side 409-430: Digitalt selvforsvar
Side 409: Overvågning på nettet
Side 410: Se hvilke oplysninger Google indsamler om dig
Side 410-411: Træt af IT-selskabers indsamling af oplysninger?
Side 412-415: Brugervenlighed, dit privatliv og store IT-firmaers dataindsamling
Side 415: Aflytning af et rum via internetforbundne enheder
Side 415: Aflytning via tv-apparatet og smartphonen
Side 416-417: Er åbne Wi-Fi-netværk sikre at bruge?
Side 417-418: Er routere sikre?
Side 418: Er cloud-drev sikre?
Side 420-421: Midler til digitalt selvforsvar
Side 423-424: VPN – Virtual Private Network – slør hvem og hvor du er
Side 428-430: Hvad går EUs nye persondataforordning ud på?

Med venlig hilsen

Lars Laursen, forfatter til bogen ”Bliv sikker på nettet”.

mandag den 11. februar 2019

Skal jeg bekræfte min identitet?

Har du modtaget en e-mail, hvor du bedes bekræfte din konto eller identitet for at undgå, at den lukkes? Så er du ikke alene. Se herunder et par eksempler på det, og få at vide, hvad du skal stille op med det...

Forfatteren har modtaget et par e-mails, hvor han bedes bekræfte sine kontooplysninger, for ellers...

Eksempel 1

Se dette eksempel til højre, der kommer fra e-Boks. Her får du at vide, at dit ID (menes der NemID?) er ved at udløbe. Der står "kunde" og ikke forfatterens navn. 

Peger man med musen på det blå link (ikke klikke!), vises webadressen for den webside, man kommer ind på, hvis der klikkes. Som det ses, står der noget med www.What to get for the man who has everything.com. Det er en usædvanlig webadresse for e-Boks! Kan det virkeligt være en mail fra e-Boks?

Og afsenderadressen er e.borger@systeme.dk, der heller ikke lyder som e-Boks.

Tilmed står der en copyright-meddelelse nederst! Det er højst usædvanligt for mails. Er det et udgivet værk, der skal nyde ophavsretsbeskyttelse?

Hvis man tænker over det, hvorfor skal man egentligt bekræfte sin identitet, hvis ens NemID er ved at udløbe? Man skal vel forlænge det. Der er ikke nogen grund til at bekræfte det. Desuden, hvad har e-Boks med forlængelse af et NemID at gøre? Det er jo selskabet Nets, der står bag NemID-systemet!?

Denne måde at formulere en anmodning på, hvor man bedes om at bekræfte sit NemID, er en af de måder, på hvilken IT-kriminelle lokker logind-oplysninger ud af sagesløse brugere. Klikker du på linket og skriver dine NemID-oplysninger, kan bagmanden logge på din netbank og overføre penge til en helt anden konto med tab til følge for dig. 

Dette er et eksempel på såkaldt phishing - at fiske efter følsomme oplysninger. 

Hvis du har klikket og indtastet dine oplysninger og måske endda taget et foto af dit nøglekort og uploadet det, skal du straks henvende dig til Nets DanID på tlf. 72 24 70 50 eller spærre dit NemID på www.nemid.nu


Eksempel 2

Det andet eksempel er fra angiveligt fra PayPal - en pengeoverførselstjeneste, der sikrer, at modtageren af pengene ikke får ens kortoplysninger. 

Her står, at PayPal angiveligt ikke har været i stand til at verificere forfatterens konto, hvad der så menes med det. Han bedes logge ind ved klik på den blå knap, for at PayPal kan sikre sig, at det er hans konto. 

Men PayPal plejer altid at skrive på dansk og med navns nævnelse i e-mails!? Så hvad sker der her?

Man kan lægge mærke til afsenderadressen er service@domain.com. Det lyder ikke som PayPal. 

Ved at pege med musen på den blå knap, vises en webadresse for den side på nettet, der viderestilles til ved klik. Her står der nederst i den røde firkant www.EatFeatRepeat.com. Det lyder heller ikke som en PayPal-webadresse. 

Der trues med at kontoen hos PayPal lukkes permanent og deaktiveres (er det korrekt engelsk: desactivate?), indtil PayPal hører fra forfatteren. 

Det kunne få nogle til at skynde sig at klikke, men lad være! For dette kan kun være et phishing-forsøg på at lokke logind-oplysninger ud af ham. 

Gør han det, vil bagmanden kunne købe ind på nettet via denne PayPal-konto for forfatteren kommer til at betale for det. Det kan også være en bagmand, der indsamler logind-oplysninger for tusindevis af PayPal-konti, for derefter at sælge dem for nogle få dollars stykket via en hjemmeside på det mørke net til småkriminelle over hele verden.  

Hvis du vil vide mere

Forfatteren skriver meget mere om phishing og e-mailsvindel i sin bog, "Bliv sikker på nettet":

Side 153-203: E-mailsvindel og phishing
Side 160-160: Phishing-eksempel med SKAT
Side 161-164: NemID-phishing
Side 195-198: Sådan kan du se, om et link i en e-mail er ægte
Side 201-202: MobilePay og social engineering

Med venlig hilsen

Lars Laursen, forfatter til bogen "Bliv sikker på nettet".

mandag den 4. februar 2019

Sikker Internet Dag 2019


Den 5. februar 2019 er det Sikker Internet Dag. Det er EU's Safer Internet Plus Programme, der er initiativtager til dagen, der nu holdes i 140 lande verden over. Dagen har været afholdt siden 2005 og sigter mod at gøre børn og unge mere sikre på nettet. Det er en årlig international kampagne, der fejres over hele verden. Formålet er at sætte fokus på den positive og ansvarlige brug af Internettet og nye online-teknologier blandt børn og unge.
På kortet kan ses de steder rundt omkring i verden, hvor der arrangeres aktiviteter i anledning af Sikker Internet Dag.
På engelsk kaldes dagen for Safer Internet Day 2019. I Danmark står især Medierådet for Børn og Unge for at organisere dagen. I år er temaet børn og unges rettigheder med hensyn til deres personlige oplysninger afgivet på nettet set i lyset af EU's databeskyttelseslov - også kaldet persondataforordningen eller GDPR - der blev vedtaget 25. maj 2018 over hele EU, og som har konsekvenser for alle (IT-) selskaber, der har brugere og kunder inden for EU-landene.

Unge vil gerne kende til deres digitale rettigheder

Unge er meget aktive brugere af Internettet, sociale medier, spil og apps. De navigerer med lethed rundt på disse digitale teknologier, men når det kommer til beskyttelse af deres persondata og sikring af digitale rettigheder, så bliver brugen af digitale teknologier mere kompleks. For hvad er persondata, hvilke digitale rettigheder har man og hvordan tager man kontrol over sine data på internettet?

Det kan være svært at gennemskue, hvad ens data bliver brugt til på f.eks. sociale medier. De lange og ofte kringlede beskrivelser af betingelserne for at oprette en profil på et socialt medie får gerne unge til at acceptere, inden de får læst betingelserne til ende. Det er ikke det samme som, at unge ikke interesserer sig for det. Unge stiller nysgerrige og relevante spørgsmål til, hvad digitale rettigheder er, og hvordan de selv kan tage kontrol over deres data, når det præsenteres for dem på en vedkommende måde.

I et nyt materiale fra Medierådet får unge indsigt i deres rettigheder i forhold til beskyttelse af deres persondata, og de får handlemuligheder til at tage kontrol over egne data for at sikre deres privatliv. Materialet er udviklet i samarbejde med elever i en 9. klasse og giver indblik i unges egne refleksioner over, hvordan de forholder sig til afgivelse af personlige data.

Hvis du vil vide mere

Du kan læse mere om dagen og dens aktiviteter på en række hjemmesider:

Jeg har i min nyligt udkomne bog ”Bliv sikker på nettet” skrevet om EU's persondataforordning, og hvilke konsekvenser den har for privatpersoner, firmaer i Danmark, EU og uden for. Du kan læse om persondataforordningen her:

Side 428-430: Hvad går EU's nye persondataforordning ud på?

Med venlig hilsen

Lars Laursen, forfatter til bogen ”Bliv sikker på nettet”.