torsdag den 14. februar 2019

Lytter telefonen med?


Mange mennesker har haft besynderlige oplevelser med deres telefon med målrettede reklamer. Det kan du læse om herunder. Du får også at vide, hvordan du slår mikrofonen fra i apps.

Lytter telefonen med?

Der findes mennesker, der vil elske, at personerne omkring dem kunne gætte sig til deres behov og opfylde dem. Det gælder børn, som har forældre, der lytter til dem, og giver dem det, de gerne vil have. Det gælder også i parforholdet, hvor især den ene part synes, at partneren da skal være i stand til at gætte hendes behov, uden at hun direkte skal bede ham om det. Nogle mennesker har faktisk veludviklede intuitive evner i den retning.

I vores nye digitale verden synes sådan noget også at være ved at ske. Har du oplevet, at du har talt med din familie, venner eller kolleger om noget, og så minsandten vises der kort tid efter reklamer for det på din pc eller telefon, på Facebook, Instagram eller via Google-annoncer på hjemmesider? Du har ikke engang søgt efter produktet – alligevel dukker der reklamer op for det. 

Mange mennesker har oplevet noget sådant. Der er dem, der mistænker, at deres smartphone analyserer talen i rummet og sender meddelelser til de store annonceudbydere om dine og dine nærmestes interesser og samtaleemner.  

Du har måske oplevet, at det sker, når du har talt om forskellige emner på bestemte adresser, emner der omfatter produkter, som der (timer) senere dukker annoncer op relateret til dem på din eller din kærestes/ægtefælles pc, smartphone, tablet eller digitale højttalerassistent?

Mange apps på en smartphone har fået adgang til at benytte mikrofonen, uden at du har fået at vide til hvad. Kan det være, at telefonen lytter med og sender den digitaliserede tale til analyse over Internettet uden din viden? Sendes dine GPS-koordinater med, så datacentret med kunstig intelligens kan afgøre hvor du er, hvilken stilling du har, og hvad du taler om på arbejdet eller privatlivet, så der kan sendes målrettede reklamer til dig?

Apples Siri og Google Assistent, der begge forstår dansk, lytter måske med, selvom både Apple og Google hævder, at de kun lytter, når der bliver sagt ”Hej, Siri!” eller ”Ok, Google!” Ellers smider de det optagne væk.


Hver tredje dansker tror, at Facebook og Google lytter med på vores smartphone i hverdagen for at målrette reklamer, om det vi snakker om. Det passer bare ikke. Men hvad sker der så? Hvordan ved Facebook, at du er den helt rigtige at vise lokums-reklamer til? Via forskellige dataindsamlings-værktøjer kan tech-giganterne skabe et billede af dig, der får det til at føles som om, de lytter med. Læs mere om sagen her.

Opbygning af mistanke

I januar 2019 hørte vi om en dreng i USA, der havde opdaget, at man kunne høre de andre deltagere i et gruppeopkald på Apples Facetime, uden at disse havde løftet røret på telefonen. Det var nok en fejl, eller var det? Apple var et stykke tid om at reagere på meldinger om dette, før de sendte en opdatering ud, der lukkede for denne mulighed for aflytning.
Hvis det ikke er Apple, Google, Microsoft eller Amazon, der aflytter samtalen i rummet via telefonen, pc’en eller smarthøjttaleren, hvem gør så? Kan det være apps, der har ret til at benytte apparatets mikrofon? Kan det være, at udbydere af gratis apps lytter med, når de er åbne, og sender talen til analyse via Internettet til datacentre - og måske kun, når apparatet er tilsluttet Wi-Fi, så dataforbruget ikke kan ses? Dermed kan de store annoncetjenester tilbyde yderst målrettede reklamer. Dette kan være muligheden for at tjene penge for de firmaer, der står bag de gratis apps.

Man kan slå appsenes ret til at bruge mikrofonen fra - men så virker appsene ofte ikke mere.

TV-apparatet lytter også med. Der sendes oplysninger, om hvad der ses via dens apps, til en tredjepart - f.eks. et annoncefirma med verdensomspændende visning af annoncer via Internettet. LG fladskærms-tv-apparater gør dette. Du kan slet ikke benytte fladskærmen uden at sige ja til dette. Andre fabrikater af fladskærme gør muligvis det samme.

Nogle mennesker synes, at det er praktisk at få vist annoncer for ting, de faktisk interesserer sig for, fremfor annoncer, der ingen betydning har i deres liv. Andre gisper over, hvor meget store IT-firmaer ved om dem, og finder det skræmmende.

Shoshana Zuboffs bog om de store 
IT-selskabers masseindsamling af
oplysninger om dem, der er på Internettet.
Der er et nyt ord, der beskriver dette: overvågningskapitalisme. Den amerikanske forfatter, filosof, socialpsykolog og lærde Harvard-professor, Shoshana Zuboff, har udgivet en bog om dette - den forefindes også på dansk. Hvis store annoncetjenester målretter reklamer til os på grundlag af aflyttede samtaler, så er det en større privatlivsbekymring. Spørgsmålet er om firmaerne har omtalt denne aflytning i de licensaftaler, som brugerne accepterer – ofte uden at læse dem igennem, fordi de overvældes af de rigtigt mange sider tekst. Det kan være et brud på EU's nye persondataforordning fra 2018.

Der er uenighed blandt eksperterne, om det er tilfældigt, at der dukker reklamer op for det, man lige har talt om, for de store IT-firmaer afviser at aflytte dine apparater. Men hvem er det så?

Efter whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer af NSAs elektroniske aflytning, klistrer mange nu et stykke uigennemsigtigt tape for kameraet på pc’en. Men hvor mange kan dække mikrofonhullet til, så computeren intet kan høre?

Læsernes beretninger: Det er lidt ”creepy” 

Jyllands-Posten bad forleden brugerne på avisens Facebook-profil om at komme med deres beretninger om mulige telefonaflytninger og målrettede reklamer. Det fik overvældende respons.

Blandt dem, der henvendte sig på Jyllands-Postens opslag, var Daniel Zachariasen fra Holbæk. Han og kammeraten Sebastian Aabech arbejdede indtil for nylig som sælgere i en Telia-butik og undrede sig over, at de dagligt fik reklamer for noget, som de havde talt om. Derfor aftalte de at lave en test. De skulle tale om fem emner, mens de havde telefonerne i nærheden, og en app som f.eks. Instagram skulle være åben. De måtte ikke søge på emnerne.

Det første emne var Ben&Jerry-is. De snakkede om Ben&Jerry hele dagen, hvorefter en reklame for isen dukkede op. Dagen efter nyt emne: Coca-Cola, hvilket udløste en annonce for en konkurrence om Coca-Cola på Facebook. De følgende tre dage var emnerne Weber-grill, Legoland og Samsung-smartwatch. I alle tre tilfælde resulterede snakken mellem de to venner i annoncer.

Her er nogle af bidragene ud af de flere hundrede fra Jyllands-Postens Facebook-opslag:
“Jeg havde besluttet mig for at stoppe med at ryge og havde snakket med min kone om, at jeg vil prøve nikotintyggegummi for at afhjælpe trangen. Jeg havde hverken søgt på nettet om rygestop eller nikotintyggegummi, og pludselig begyndte Nicorette-reklamer at poppe op i mit newsfeed på Instagram og Facebook.”
– Thorbjørn Lund Kubel
“Jeg har oplevet det mange gange. Seneste tilfælde var, da jeg talte med min mor om en Kärcher-gulvvasker, som min mor havde købt. Den eksakte model, vi talte om, dukkede op i en reklame på Facebook samme dag. Jeg har hørt noget om, at man kan slå “aflytningen” fra, jeg ved dog ikke hvordan.”
– Line Dahl
“Altså, det er jo ikke noget nyt overhovedet. Det er sådan, det er at være online i 2019. Det kan da godt være, at teknologien lytter med, men altså helt ærligt! Adblock på pc. Så er den fikset.”
– Simon Fur Petersen
“Det har jeg oplevet mange gange. De første gange var det meget underligt, og jeg turde næsten ikke fortælle det til nogen, tænkte, at de troede jeg var helt fra den. Det er også sket fra Messenger, og der kommer også reklamer på FB.”
– Charlotte Bundgaard
“Min kæreste og jeg snakkede om at tage på ferie, og vores Facebook mv. var pludselig fyldt med rejsesider! Har oplevet det flere gange.”
– Pernille Josephine Nørskov
“Mine søstre og jeg opdagede det allerede for et par år tilbage, da vi havde snakket om Ikea-møbler hele dagen, hvorefter alles iPhone og Facebook/Google/Instagram-reklamer var Ikea. Efterfølgende prøvede jeg også at være på en golfbane på Fyn (ikke noget, jeg gør så tit, hvis man kan sige det sådan ;)) Da jeg kom hjem, viste Google og Facebook mig reklamer for golftimer i mit nærområde på min computer. Føj, det er klamt, men der er nok desværre ikke så meget at gøre ved det.”
– Nanna Lassen
“Jeg har prøvet, at jeg måske leder efter ting og sager på nettet på min telefon – hvorefter min kæreste så begynder at få reklamer for netop det søgte på hendes telefon. Det synes vi er lidt creepy.”
– Jesper Lausten Jensen
“Sad til jul og talte om, hvor lækkert det kunne være at komme en tur til Afrika. Det har jeg altid drømt om. Vi snakkede vel om det i en 10 min. tid. Da jeg gik på Facebook en time efter, kom der reklamer for ferier til Tanzania.”
– Thomas Nielsen
“Jeg har prøvet flere gange nu at blive præsenteret for reklamer uden at have søgt efter noget inden for emnet. Det var helt tydeligt, da jeg i starten af mit forhold til min kæreste slet ikke interesserede mig for biler. Han taler en hel del om biler, særligt sin BMW, og meget hurtigt fik jeg sponsorerede opslag fra BMW i mit facebookfeed og på Instagram. Jeg havde på det tidspunkt aldrig søgt på BMW. Tidligere har jeg besøgt et hjem, hvor ejeren er meget glad for heste for et par timer senere at se reklamer på min telefon for rideudstyr og hestepleje – og jeg har INGEN dyr! I det sidste tilfælde havde jeg ikke brugt min telefon eller brugt hjemmets wi-fi.”
– Emma Kejser
“For en uges tid siden sad jeg i bilen med en kollega og snakkede om computerspil, som man spillede som barn. Jeg nævnte ”Roller Coaster Tycoon” – senere var den på mit Facebook-newsfeed. Jeg fandt det yderst skræmmende, eftersom jeg ikke “googlede” noget eller skrev titlen nogen steder på min telefon. Og det spil er ikke ligefrem noget, der er populært mere.”
– Camilla Uglebæk-Plum
“Jeg har oplevet nøjagtigt det, I beskriver, og har talt med flere af mine venner om det. Det var en skræmmende oplevelse. Samtalen drejede sig om Mercedes og Rolls Royce, og samme aften blev jeg præsenteret for reklamer fra Bilbasen om Rolls Royce og Mercedes. Jeg slettede mine cookies på telefonen og har ikke oplevet det siden.”
– Alexander Glud
“Har næsten lige oplevet at fortælle en kollega at min datter ønsker sig en Macbook til sin konfirmation, 30 min. efter kommer der en reklame for Macbook fra elgiganten på min facebookside. Har ikke søgt det på nettet eller noget🤔. Sagde til hende at man skulle tro at nogen lyttede med..."
“Jeg læste to sider højt fra en bog for min mand. Denne bog omtaler ofte natron, men de sider jeg læste højt indeholdt ikke ordet .. Pudsigt nok dukkede der reklamer og artikler op om natron på fb 🤔..."
“Min mand og jeg talte om en mulig investor ved hans arbejdsgiver, min iPad og hans telefon lå i nærheden. Vi har ikke søgt på noget. Efter samtalen fik jeg reklamer for det pågældende firma, som vel at mærke ikke handler med private overhovedet."
“Ja har prøvet dette. Lige inden jul var jeg på besøg ved min storebror. Hans kammerat var også på besøg og vi snakkede om at han lige havde fået nyt arbejde ved Mercedes. Et par timer efter var der reklamer for Mercedes på instagram🤔 studsede over dette da jeg vidste at jeg ikke havde søgt på emnet."
“Jeg har siddet i bilen med konen og spørger impulsivt ud fra en tanke... Kan man mon blive hypnotiseret til ikke at spise slik på samme måde som cigaretter... på samme køretur får min kone en reklame på facebook om at blive hypnotiseret for søde sager... det var skræmmende... fordi det var så specifikt..."

 

Er det Forsynet?

Da det er så mystisk, at reklamer dukker op på ens internetkapable enheder, kan der forefindes en ganske anden forklaring på dem. Måske lytter engle og andre himmelske skabninger med og reagerer på dem af kærlighed. De kan være i stand til at påvirke annoncestrømmen, så du får netop de målrettede reklamer, så du undersøger og anskaffer de ting, du udtrykker ønske om. 

Så det kan meget vel være ren kærlighed fra det høje - men nogle gange bliver du og dine kære måske også testet for, hvilken (moralsk/spirituel) fiber I er gjort af. Da så mange mennesker nu bruger indtil flere timer hver dag på digitale platforme, kan det ikke undre, at en del af de ting, man normalt bliver udsat for i sin dagligdag, nu er flyttet over på det digitale område. Jeres reaktioner på reklamer og henvendelser svarer til, hvad I før blev udsat i den "analoge" verden. 

Måske kan det også falde ind under psykologen Carl Gustav Jungs spirituelle begreb synkronicitet, der er så meget oppe i tiden.

Andre kilder om aflytning af telefonen til målretning af reklamer

Læs en grundig artikel om overvågningskapitalisme i den engelskesprogede avis The Guardian.

Sådan slår du brug af mikrofon fra på iPhone, Android og Windows 10 

Du har måske engang downloadet en gratis app til at tænde lampen på bagsiden af telefonen. Denne krævede mærkeligt nok adgang til både kamera, mikrofon og kontakter på telefonen, selvom den kun skulle bruges som lommelampe i mørket. 

 Måske er du interesseret i, hvordan mikrofonadgangen slås fra? Hvis du gør det, virker appen måske ikke mere. 
  •  Hvis du har en iPhone: Gå i Indstillinger, søg på ”mikrofon” – her kan du se, hvilke apps der har adgang til din mikrofon.
  • Hvis du har en Android-telefon: Gå i Indstillinger, vælg Applikationer og Application Manager – her kan du se, hvilke apps der har adgang til din mikrofon.
  • I Facebook: Klik på Mere i øverste højre hjørne. Vælg Tilladelser og Slå mikrofonen fra.
  • I Windows 10: Gå til Indstillinger > Beskyttelse af personlige oplysninger. Under Apptilladelser findes Mikrofon. Her kan du slå mikrofonadgang til og fra for de enkelte apps.  

Hvis du vil vide mere 

Forfatteren til bogen ”Bliv sikker på nettet” skriver en del om overvågningen af os alle på nettet, digitalt selvforsvar, farerne ved Facebook og andre sociale medier:

Side 251-276: Sociale medier
Side 271-276: Hvordan påvirker sociale medier os så?
Side 409-430: Digitalt selvforsvar
Side 409: Overvågning på nettet
Side 410: Se hvilke oplysninger Google indsamler om dig
Side 410-411: Træt af IT-selskabers indsamling af oplysninger?
Side 412-415: Brugervenlighed, dit privatliv og store IT-firmaers dataindsamling
Side 415: Aflytning af et rum via internetforbundne enheder
Side 415: Aflytning via tv-apparatet og smartphonen
Side 416-417: Er åbne Wi-Fi-netværk sikre at bruge?
Side 417-418: Er routere sikre?
Side 418: Er cloud-drev sikre?
Side 420-421: Midler til digitalt selvforsvar
Side 423-424: VPN – Virtual Private Network – slør hvem og hvor du er
Side 428-430: Hvad går EUs nye persondataforordning ud på?

Med venlig hilsen

Lars Laursen, forfatter til bogen ”Bliv sikker på nettet”.

Kilder

Grafik: Colourbox.
Skrevet af den

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)